Hvad er klokken?
Idk
Laugh ‘n’ A 1/2 af D-A-D
online
live
INDSEND!!!

postpost

Bøvlet

30. december 2025

Som om en mørk flod der lå
og åndede under mig

og selvom du lod mig gå rundt på dit arbejde
og først kom hjem kl. 18.00

og efterlod det med hele tiden
at skulle arbejde i mine knogler

så var det bedre at være sammen med de
spor du efterlod

end dem din datters mænd gjorde

kan du høre min tinitus
det er englene
der synger i mine ører
31. august 2025

Da jeg slog hånden af min mor og far
blev de endnu mere nærværende
som om de sad bag hver en sætning
jeg skrev

og den udsathed
som de har udsat mig for

forstod jeg
at også de var udsat for

og så blev jeg vred på klasseskelene
de alt for rige

og nu er jeg kun sammen
med dem når jeg skriver
og de er også rigtigt
mere end rigeligt
22. august 2026

Et øjeblik
lukkede jeg øjnene
i sofaen
lænede hovedet
tilbage
og hørte
mine børns stemmer forsvinde
og pludselig tog jeg
min fars ansigt på
og var
som han
altid har været det
væk

Og så var jeg igen det barn
min far engang forlod
ikke engang voksen endnu
det bliver jeg ikke
før han svarer tilbage
på min Facebook på besked
det startede med min mor
og jeg bankede på
hans dør
da jeg var fem
Jonas Reppel

Jonas Reppel

Jonas Reppel (f. 1986) har udgivet digtsamlingerne Farfedt (2022) og Spædgry (2025) på forlaget Antipyrine. Han har gået på Skrivekreds i Nordvest og Dramatisk Laboratorium. Som forfatter har han modtaget arbejdslegat fra De Skønlitterære Forfatteres Forening og Statens Kunstfond. Jonas vandt publikumsprisen ved sin dramatiske debut på Teater V og essaykonkurrencen hos Solidaritet. Hans digtsamling Farfedt blev desuden nomineret til Lars Bukdahls Bet.