Hvad er klokken?
Idk
jeg håber du er træt – angående mig
online
cirka
live

postpost

Pueblo blues

Pueblo blues

lyset tænder alle forlader
biografen jeg bliver
siddende insisterer
på at filmen ikke
er slut endnu
opfinder nye scener
ruller nye tekster

Længselskink

jeg propper din klit i munden
som en oplader
ånder varmt suk udover læber
lille lyn lyser op på min brystkasse
grøn fuldendelse
en naturkatastrofe brøler ned
langs rygraden
dine ben skælver
gør mig lille
som en rotte
møver skuldrene ind
så bagbenene
drukner mig selv i det
jeg har efterladt
inden i dig

Mellem dine hjerteslag

du baskede min kynisme væk som var den en flue
min ellers granittunge galaksetro på
at kærlighed bare var hjerneaktivitet
det her var anderledes det var
planetarisk og rodfæstet i universet
som et æbletræ i haven ved siden af edens have
vi bevægede os gennem tid sammen
men jeg vidste ikke at tiden også
kunne bevæge sig gennem dig
vi blev ramt af to tanker med to
forskellige hastigheder på motorvejen
det rev en flænge i afstanden mellem os
pludselig havde du brug for kilometerne
der var ikke plads til mig selvom
jeg kunne gøre mig lille og
kravle ind mellem dine hjerteslag

Jeg æder min nokia

der er saft i telefonsamtalerne
og havrefras mellem knapperne
der ligger savn under skærmpartiklerne
og vred afmagt knirker halloumiagtigt
fra den lille højtaler
der findes spæd jalousi i hukommelseskortet
og hele lortet smager selvhøjtideligt og performativt
men det glider let i havn i min mavesæk
som en varm pik gennem smør
som en krigsflåde gennem besejret farvand
og om jeg vil det eller ej må jeg rumme alle dine skibe
alle dine forladelser alle dine sms’er i min pose
jeg kan altid sniffe det senere
og fordøje det igen og skide det ud igen og
æde det igen og savne dig igen og
savne dig igen og savne dig igen
og jeg æder sgu min nokia igen
men jeg kan ikke slå dig ihjel
du er frelst af min sygdom
vader uskadt igennem mit forsvar mit syresystem
jeg tænder på at savne nogen
i journalen står der: BEHANDLINGSRESISTENT IDIOTI

Forsoning, forhåbentlig

det er okay at du er med
resten af livet
et tandsæt i mit strubeskind
en ridse i mit brystkød
det er okay at du er med
som kønshår på min overlæbe
som ribs i mit sved

Albert Gjerris
Albert Gjerris
i er ridserne i alberts brystkød, han er et sted inde mellem knapperne på sin nokia
Gå til Albert Gjerriss side