Hvad er klokken?
Idk
jobseeker – sleaford mods
online
cirka
live

postpost

som om sproget ikke er fuldt af blod

jeg læser udtalelser fra dem der bestemmer
de siger ord som proportionalitet og bekymring
som om sproget ikke er fuldt af blod
som om deres hænder ikke er rene for længe siden
det gør mig ked af det
det gør mig vred
men hvor går man hen med den slags
når hele systemet er bygget til at give dig følelsen af
at du må vælge mellem at glemme
eller råbe mod en mur

jeg råber ikke
jeg skriver
jeg hænger noget op
jeg møder andre med øjne, der også bærer noget
vi siger ikke så meget
men vi ved
at vi ikke er neutrale

vi samler det op de vender ryggen
vi kalder det ansvar

i 2023 lavede jeg disse plakater, med et håb og et ønske om at give en støtte til det humanitære arbejde i Gaza - i samarbejde med de, der købte dem.
nu er der gået næsten halvandet år, men behovet for støtte er desværre stadig enormt.

plakaterne er i A4, og kommer i hvid, grøn og rød, og du kan købe en ved at sende en mail til anne@post-post.dk <3